Blandet gøgl fra min verden...

tirsdag den 3. maj 2011

Street art for Kenya's unge!


Så er auktionen allerede, rigtig godt i gang! Og håber virkelig der bliver ved med at komme bud, og vi får samlet pokkers mange penge ind til de unge i Kenya's slum!!!

``Mellemfolkeligt Samvirke arrangerer igen i år Den Store Landsindsamling d. 8. Maj. Som optakt til denne har de i år indgået et samarbejde med Den Økologiske Produktionsskole og dens globale frontløbere Ung Aktion omkring denne Street Art auktion til fordel for velgørenhedsprojekter i Kenya.
De fire værker på auktion er resultatet af fire unge talentfulde kunstneres hårde arbejde til Ung Aktions Street Art event d. 2. April, som led i Ung Aktions indsamlingskampagne 2011 til fordel for Kenya.

Ungdomsarbejdsløsheden i Kenya er voldsom. 30 millioner af landets 40 millioner indbyggere er under 30 år, og syv ud af ti unge kan ikke få et job. Mange af dem ender som kriminelle eller prostituerede, hvis ikke de får chancen for at blive til noget.
Med pengene fra denne auktion, samt fra landsindsamlingen den 8. maj 2011, vil vi give arbejdsløse unge i slummen bedre mulighed for at finde et arbejde. De får kontakt til arbejdsgivere, mulighed for at starte små forretninger, værktøjer til at lave aviser, workshops og oplysnings-teater for andre unge om deres rettigheder. Alt sammen for at give dem mulighed, for de sammen kan udvikle et bedre samfund og fremtid.´´
Læs mere, eller byd på værkerne her



Billedet er fra Kibera, som vi besøgte sidste år.
Graffiti billedet er lavet af Bates som deltog til vores street art event for nogle få uger siden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar